Ræven er et alsidigt dyr, der bor både i byen og i naturen. Den kan findes i byernes grønne områder som parker, kirkegårde, baneskråninger, kolonihaver og tilgroede villahaver. Ræven har tilpasset sig det menneskeskabte landskab i byen og har adgang til tilstrækkelig føde uden at blive jaget. Uden for byerne lever ræven i kulturlandskabet, hvor skove veksler med åbent land. Her er der rigeligt med smågnavere, småfugle, insekter, frugter og bær, som ræven æder. Ræven er også i stand til at grave sin egen grav i disse områder og har derfor etableret sine tilholdssteder i disse habitater.
Ræven har en skarp lugtesans og høresans, som den bruger til at orientere sig. Den opfatter landskabet som et kludetæppe af lugte. Dog er dens synssans dårlig, og den ser kun et groft billede af omgivelserne. Ræven parrer sig i januar/februar og får hvalpe i februar/marts. Efter hvalpenes fødsel deltager både hanræven og hunræven i opfostringen af hvalpene.
I denne artikel vil vi udforske rævens udseende, forekomst, føde og yngleforhold. Læs videre for at lære mere om dette fascinerende dyr og dets levesteder.
Rævens udseende og forekomst
Ræven er en smuk og alsidig skabning med en varierende pelsfarve. Den spænder fra lyse orangebrune nuancer til mørkerød, brun eller grålig. Det er også muligt at finde helt hvide ræve. Ræven har typisk en hvid snude, hals og bug, og mange individuelle ræve har en hvid halespids. På bagsiden af ørerne, snuden og nederste del af benene er rævens pelsfarve sort. Denne farvevariation gør hver ræv unik og smuk på sin egen måde.
Rævespor er kendetegnet ved fire tåpuder og ligner spor fra en lille hund. Disse spor efterlades af ræven, når den bevæger sig rundt i sit naturlige habitat. Ræven er en temmelig almindelig art og findes over hele Danmark undtagen på visse småøer. Den har tilpasset sig forskellige omgivelser og trives både i naturen og i byområder.
Ræven er primært nataktiv og tilbringer de lyse timer i sin grav, grenstak eller i tæt bevoksning. Dette sikrer, at den har tilstrækkelig dækning og beskyttelse mod rovdyr og andre trusler. Ræven er en dygtig overlever og kan tilpasse sig forskellige miljøer. Den trives godt i det danske kulturlandskab og kan også findes i mange byer rundt om i landet.
| Rævens Udseende | Rævens Forekomst | Rævespor |
|---|---|---|
| Lys orangebrun til mørkerød, brun eller grålig pels | Forekommer over hele landet undtagen på visse småøer | Ligner spor fra en lille hund og har fire tåpuder |
| Typisk hvid snude, hals og bug | Primært nataktiv og tilbringer lyse timer i grav, grenstak eller tæt bevoksning | |
| Mange har en hvid halespids | Trives godt i kulturlandskabet og findes også i mange danske byer | |
| Sort farve på bagsiden af ørerne, snuden og nederste del af benene |
Rævens føde og yngleforhold
Ræven er en generalistprædator og kan leve af mange forskellige slags føde. Den lever hovedsageligt af smågnavere, men tager også småfugle, krage- og hønsefugle. Lejlighedsvis tager den også harer og rådyr, især killinger og lam. Om efteråret indgår regnorm, store biller og bær i dens føde. Ræve henter desuden ådsler ved møddinger og tager tilskadekomne og trafikdræbte dyr langs landevejene.
Ræven parrer sig i januar/februar, og tæven føder hvalpene i februar/marts. En rævehvalp vejer omkring 100 gram ved fødslen, og tæven får normalt 4-6 hvalpe. Efter fødslen deltager hanræven og eventuelle hjælpere i opfostringen af hvalpene. Hvalpene bliver i området omkring graven indtil juli/august, hvorefter familien langsomt brydes op. Rævene har et fleksibelt familieliv og kan leve alene, i par eller i små grupper.
De fleste ræve bliver i nærheden af deres fødested, men nogle hanræve kan vandre langt op til 140 km væk. Rævene bliver kønsmodne som 1-årige.
