Der findes mange forskellige arter af ræve, men den mest almindelige type i Danmark er den røde ræv (vulpes vulpes).
Rævepelsens farve varierer fra lys orangebrun til mørkerød, brun eller grålig, og der kan også forekomme helt hvide ræve.
Ræve er primært aktive om natten og tilbringer dagtimerne i grav, grenstak eller tæt bevoksning. De forekommer i alle landskabstyper og trives både i naturen og i byer.
Ræve lever af forskellige fødekilder, herunder smågnavere, fugle, krage- og hønsefugle, og de kan også tage tilskadekomne og trafikdræbte dyr langs landevejene.
Parringstiden kaldes rolletiden og foregår fra januar til februar. Efter en drægtighedsperiode på 51-52 dage føder hunnen normalt 4-6 hvalpe.
Rævene kan vandre op til 140 km fra fødestedet, men de fleste bliver i nærområdet. Rævene bliver kønsmodne som 1-årige.
Kendetegn ved ræve
En rævs pelsfarve kan variere fra lys orangebrun til mørkerød, brun eller grålig. Der kan også forekomme helt hvide ræve. Ræve har typisk en hvid snude, hals og bug samt en hvid halespids. Desuden kan ørerne, snuden og benene være sorte.
Rævespor ligner ofte spor fra en lille hund og har fire tåpuder. Det er karakteristisk for ræven, at sporene er smallere end en hunds, og at forpoternes og bagpoternes tåpuder adskilles af en lige linje.
Det er vigtigt at kunne skelne mellem ræven og guldsjakalen, da de kan forveksles. I Danmark er det dog langt mere almindeligt at støde på ræven.
| Ræv | Guldsjakal |
|---|---|
| Varierende pelsfarve, herunder orangebrun, mørkerød, brun og grålig | Typisk gulbrun eller grålig pelsfarve |
| Har ofte hvid snude, hals og bug samt en hvid halespids | Hvidlige markeringer omkring munden og halsen |
| Ører, snude og ben kan være sorte | Sorte ører, snude og ben |
Udbredelse og levesteder
Ræven er udbredt over hele Danmark undtagen visse småøer som Bornholm. I hårde vintre kan ræve vandre over havisen og dukke op på næsten alle danske småøer og holme, selvom de ofte forsvinder igen af sig selv. Ræven trives i alle landskabstyper og forekommer i både naturen og i byer. Den trives godt i kulturlandskabet med spredte skove, landbrugsarealer og bebyggede områder. På Bornholm regnes ræven for uddød efter udbruddet af skab i 1986. I dag lever rævene også i mange danske byer.
Rævens føde og yngleforhold
Ræven er en generalistprædator og har en bred vifte af fødekilder. Dens hovedføde består af smågnavere som mus, men den kan også tage fugle, egern, harer, ådsler, frugt, insekter og affald fra husholdninger. Ræven tilpasser sig let til forskellige miljøer og har en varieret kost, hvilket gør den til en succesfuld jæger.
Parringstiden for ræve er fra januar til februar, hvor hannen og hunnen finder sammen og danner parforhold. Efter en drægtighedsperiode på 51-52 dage føder hunnen normalt 4-6 hvalpe. Hvalpene forlader graven sidst i april eller begyndelsen af maj og bliver i området omkring graven i juli og august, inden de spredes i november og december.
Som generalistprædator klarer ræve sig generelt godt i naturen. De kan leve op til 10 år, men på grund af jagt har de fleste ræve en kortere levetid og når sjældent at blive mere end 2 år gamle. Det er vigtigt at beskytte deres levesteder og sikre, at de har tilstrækkelige fødekilder for at bevare rævebestandene i Danmark.
